Lyt straks til Hate Eternals “Upon Desolate Sands”

En single har i et par uger hjemsøgt mine playlister. Jeg har opdaget et band, der på forunderlig vis har undgået min opmærksomhed i flere årtier: Hate Eternal. Deres nye album er netop udkommet i dag, og du bør tjekke det ud, hvis du kan lide klassisk dødsmetal. Her er mit indtryk efter et par gennemlytninger.

Kig først lige på det lækre cover, der muligvis forestiller en jæger, som er kommet til at skyde sig selv et par gange i stedet for den grip, han er i færd med at aflive*. Luk så lyden ud af et par anstændige højttalere (ikke en coladåse, tak): Tre dødsmetaltrolde vælter ud af en Pandoras æske af halvfemserdyder som tung, tung guitar, dobbeltpedal og dyb, dyb growl. Ren forvirring.

Med begyndelsen af andet nummer, What lies beyond, der også var single, bliver der sat lidt mere styr på løjerne. Lytterens opmærksomhed bliver totalt domineret og underlagt med introen, og så er spillet ude. Hate Eternal har overtaget. Du er prisgivet.

Herefter brøler herlighederne og dæmonerne ud af æsken i en lind strøm. Det er overvældende, men der er desværre lidt imellem de passager, der giver seriøs optur. Al eventuel modstand bliver dog brutalt smadret med All hope destroyed midt i festen. Og hver gang jeg lytter til albummet, bliver det bedre. Ind til videre.

I titelnummeret, Upon desolate sands, der ligger næstsidst på albummet, kalder et kor og trommeslageren tropperne til orden med et skønt jammer og nogle af de mindre trommer. Lidt senere følges op med en lækker guitarsolo. Og endelig afsluttes albummet med en prangende, monstrøs og velkomponeret instrumental outro af et nummer: For whom we have lost. En sørgeligt hymne, der næsten kan give gåsehud.

Hvor stor optur, jeg kommer til at have over albummet Upon Desolate Sands, ved jeg ikke helt. Men det er kæmpe optur, jeg har fået øjnene op for bandet. Og albummet er helt klart en af de bedre dødsmetaludgivelser i år. Lyt selv til det – især er der ingen undskyldning, hvis du også er til Morbid Angel, Suffocation, Bolt Thrower og den slags død.

[Google Play] [Spotify]

---

Det skriver de andre

So, metal isn’t heavy or brutal enough for you? Spin this shit through your car speakers and convince me it isn’t raining anchors. I dare you. Ghost Cult Mag 7,5/10

 

Thirty nine minutes of unrelenting, uncompromising brutality Metal Wani 8,5/10

 

A very decent extreme metal record, albeit a fairly unremarkable one. Man of Much Metal 7/10

 

Emotionally driven with deeply metaphorical and fascinating lyricism, crammed with hooks without being cheap, and loaded with ferocious, sonically eviscerating riff work without being completely inaccessible, Upon Desolate Sands is a monolith to brutality. Distorted Sound 9/10

 

Gør så godt et indtryk, at cheftræneren måske skulle kalde dem ind til en snak […] Teknisk godt udført […] Det hele er leveret med akkuratesse og teknisk højt niveau Metalized 7/10

Opdatering – Devilution skriver selvfølgelig grundigt om albummet:

en udmærket plade, hvis man kan lide sin dødsmetal, som den lød i midten af halvfemserne. Bare med en bedre produktion. Desværre er sangene generelt for anonyme Devilution 3/5

---

Hvad coveret egentlig forestiller

* all I can say is that it’s inspired by Erik’s insight to his lyrics. But the plot does not appear directly in any of the songs – the character is using the arrows shot at him as a weapon against the vultures who came to finish the job. – Eliran Kantor

Optursbarometer: 512 (skala fra 0 til 666)